Ledige stillinger​​

Bybjerggaard Hotel & Restauration søger dygtig og kreativ kok.

Hvem er vi og hvad står vi for?

Vores køkkendrømme på Bybjerggaard har fra første færd været at lave og udvikle en restauration, der til vores kunder serverer fremragende mad til fornuftige penge, således at ethvert besøg hos os er ensbety-dende med lyst til genbesøg og positiv omtale. Vi servicerer med faste menuer på udvalgte dage med fokus på bl.a. Gourmet og Tapas – derudover har vi et meget stort antal fester i weekender og på helligdage – typisk runde fødselsdage, bryllupper og barnedåber mm. Menuerne hertil sammensættes i samarbejde med vores køkken samt vores kunder – dermed opnår vi altid at indfri selv de højeste forventninger og mere til.

Vi er særdeles ambitiøse og er dygtige i vores teams til at placere kunderne og tilhørende service på en af de øverste hylder.

Hvem er du?

Du deler vores ambitiøsitet og er dygtig med et højt speciale primært indenfor det Italienske og Franske køkken, idet vi ønsker at udvikle vores køkkens kreativitet markant indenfor netop disse køkkener – derudover kan du naturligvis tilberede alt andet mad på bedste vis.

Du er flittig, glad og serviceminded samt omhyggelig samtidigt med, at du kan fastholde et stort overblik i mange af de situationer, hvor vi serverer for 3-4 store selskaber på samme tid. Din personlighed udstråler overskud, som kan generere merværdi for både resten af vores personalegruppe og ikke mindst mervær-di i forhold til vores kunders oplevelse af tryllerier i køkkenet. Du kan inspirere vores øvrige kokke – på samme måde, som du de kan inspirere dig. Dit samarbejde i teams har fokus på netop samarbejde.

Du er selvstændig og yderst fleksibel og klar på at arbejde på hverdage som på helligdage og weekender.

Dine referencer vil fortælle os, at det netop er dig, som vi står og mangler her på Bybjerggard.

Hvad er næste skridt?

Du sender os en motiverende skriftlig ansøgning påbybjerggaard@bybjerggaard.com, hvorefter du sandsynligvis giver os lyst til at invitere dig til en personlig samtale, hvor du får rig mulighed for fortælle, hvilke kompetencer, som du kan bringe i spil – og ikke mindst en begrundelse om, hvorfor vi naturligvis ikke kan undlade at ansætte dig.

Løn og ansættelse hos os tager afsæt i dine kvalifikationer – og kan du levere, ja, så kan vi også..

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Mange hilsener og på gensyn.

Bybjerggaard v/Jan og Birgit Frandsen​

Har du spørgsmål eller ​ønsker du at høre nærmere?

Bybjerggaard v/Jan og Birgit Frandsen

Sundbylillevej 42, 3600 Frederikssund

Klik her for rutevejledning

CVR: 66297055

Kontaktoplysninger

Telefon: 20 16 46 75

E-mail: bybjerggaard@bybjerggaard.com

Telefontider

Mandag - søndag: 08.00 - 16.00

Kro og restaurant lukker på hverdage kl. 22:00 medmindre andet er aftalt.

Arrangementer og møder: Efter aftale

Rundvisning: Efter aftale